Ægløsningsberegner

Du behøver ikke nogen længere formel el. at lave regnestykker oppe i hovedet for at finde frem til din ægløsningsdato. Med vores ægløsningsberegner, skal di bare kende den første dag i din sidste menstruation og længden på din menstruationscyklus. Resultatet er vores kalender der viser dig hvilken dag der er største sandsynlighed for ægløsning, samt hvilke dage det give mening at have samleje med din partner. 

Calculate ovulation

First day of your last period

Length of your cycle

Vi anbefaler: Babyplan ægløsningstest

En ægløsningberegner udregner udelukkende ægløsningsdatoen udfra en dato og en cyklus længde, og giver derfor en hvis usikkerhed. Med en ægløsningstest kan du måle LH (Luteinizing Hormone) i urinen, og koncentrationen af dette stiger 24-36 timer før du har ægløsning. Det betyder at du med en ægløsningstest med sikkerhed kan finde ud af hvornår du er frugtbar og dermed har en højere chance for at blive gravid.

Hvad er ægløsning?

Ægløsning sker når når en ægcelle er blevet modnet på sin vej ned gennem æggestokkene. Ægløsning er det punkt hvor ægget kommer ud af æggestokkene og bliver fanget af æggelederen, som vil føre ægget ned til livmoderen. Det er i denne periode, på vejen fra æggestokkene til livmoderen at ægget skal befrugtes og det tage ca. 24 timer. Lykkedes befrugtningen i den periode bliver man gravid, bliver ægget ikke befrugtet bliver man ikke gravid.

Det anslås at det lykkedes at blive gravid i gennemsnit 1 ud af 5 ægløsninger, og der er altså 20% chance for det. Der er mange faktorer der spiller ind og det kan derfor både ske hurtigt for jer eller tage længere tid end de 5 ægløsninger.

Mandens sæd kan leve op til 5 dage efter samleje, og har man derfor samleje i dagene op til ægløsningen øger man sandsynligheden for at blive gravid markant. Dagen efter ægløsningen kan man også blive gravid, da ægcellen er i bevægelse i 24 timer indtil den når livmoderen.

Hvordan beregner jeg min ægløsning?

Formlen for udregning af ægløsningdagen er relativt simpel, men også en del mere upræcis end hvis man tage en ægløsningstest. Det er især relevant at tage en ægløsningstest hvis man har uregelmæssig menstruation, hvilket gør det nærmest umuligt at udregne ægløsningsdatoen, el. hvis man har svært ved at blive gravid.

Du beregner ægløsningensdatoen på følgende måde:

Første dag i sidste menstruation + Din menstruationscyklus længde – 14 dage = Ægløsningsdag

Relativt simpelt, men i stedet for at regne det i hovedet vil jeg selvfølgelig anbefale dig at bruge vores ægløsningsberegner øverst på siden her.

Bedste måde at beregne ægløsning på – Ægløsningsberegner vs. ægløsningstest

Hvilken metode er egentlig bedst at bruge til at beregne datoen for ægløsning? Der er flere måder at gøre det på, men ingen er nu så præcis som en ægløsningstest. Det er derfor altid at anbefale hvis du vil være sikker, men igen det afhænger også af hvor vigtigt det er for dig at blive gravid her og nu. Nogle par går blot igang med at prøve med indstillingen: sker det, så sker det, og så er det måske ikke nødvendigt at gøre det helt store nummer ud af at ramme ægløsningsdatoen.

En ægløsningstest og en ægløsningsberegner er bare de to mest brugte metoder, men du kan også benytte dig af andre redskaber:

  • Ægløsningsapp el. menstruationsapp – Du kan bruge en app til at holde styr på din menstruation og dine cykluslængder, dermed kan app’en ret præcist fortælle dig hvornår der er størst sandsynlighed for at du har ægløsning. Der findes flere apps på markeder som kan klare denne opgave for dig.
  • Ægløsningsberegner – Denne løsning har vi været inde på og du kan bruge den øverst på siden her. Den er mindre præcis fordi den kun beregner ægløsningsdatoen udfra sidste menstruations første dag, og ikke din menstruationscyklus målt over længere tid som en app kan.
  • Beregn datoen selv – Du kan også bruge ovennævnte formular i kombination med at notere din cyklus længde i et par måneder. Det vil give dig din gennemsnitlige cyklus længde, og dermed et mere præcist svar.
  • Ægløsningstest – Den mest præcise af alle metoderne, men også den eneste der koster penge, og kan komme til at koste en del penge. Heldigvis er det for de fleste et overkommeligt beløb, og er derfor godt givet ud.